Nemme og lækre raw brownies med kokosmel
Jeg fandt denne opskrift på Pinterest, og opskriften kommer originalt fra mad bloggen Food doodles. Disse brownies er ikke bare raw, men også veganske, hvis der er nogle af jer læsere der skulle følge den raw veganske diæt.
1 dl mandler eller valnødder (jeg brugte hasselnødder)
1/2 dl usødet kokosmel
2 dl dadler
1/2 dl kakao pulver
knivspids salt
knivspids vaniljekorn
Put nødder og kokosmel i din foodprocessor og blend indtil alle store stykker nødder er væk. Hæld nøddde-/kokosblandingen i en skål.
Blend nu dadler indtil de hænger sammen i en klistret masse.
Hæld nøddde-/kokosblandingen og alle de andre ingredienser i blenderen og blend indtil det hele er blandet godt.
Pres brownie blandingen ned i en springform eller ligende, og glat overfladen. Dine brownies kan derefter vendes ud på et skærebræt og skæres i små bidder.
Mine brownies blev rigtig lækre og var hurtige og nemme at lave. Man skal passe på ikke at blende blandingen for meget, da det er ret lækkert med små nøddestykker i, men det er vel en smags sag. Hvis vi ikke havde spist vores så hurtigt kunne de have været gode til lidt sødt og sundt i madpakken, man kan jo selv bestemme hvor store eller små stykker man skærer dem i, så sådan en lille firkant i madpakken kunne være godt!
Jeg besluttede mig for at bruge hasselnødder i stedet for mandler eller valnødder som der står i opskriften, det er jo det der er i Nutella og den slags, så jeg tænkte at det ville fungere godt, og det gjorde det:-)
God appetit!









{ 0 comments… add one now }