Sundhed

Årsager til tandpine og metoder til at fjerne den

Tandpine – det er smerter, som den dag i dag stadig opleves af mange danskere.

Det er dog ikke særligt ofte, at vi møder disse smerter og det gør, at det kan være rigtigt svært at vide, hvorfra de kommer, og hvad man kan gøre.

Læs videre her og få et lille indblik i den viden vi i dag har om tandpine!

Et hul i en tand

Der er en grund til, at man i så mange lande sætter kraftigt ind på at få befolkningen til at børste tænder. Det kan nemlig forebygge huller i tænderne, som er en af de største grunde til tandpine.

Dette er fordi, at et hul i en tand lader bakterierne komme ned til den del af tanden, hvor alle nerveenderne sidder. Når de angriber her, så kan det altså komme til at gøre rigtigt ondt. Dette kan også ske, selv hvis hullet har været der i længere tid, for det er ikke altid, at symptomerne kan ses.

Tandskødsbetændelse kan give tandpine

Tandkødsbetændelse er noget, som mange danskere har uden reelt set at vide det. Det er nemlig ikke en tilstand, som altid lader sig mærke.

Betændelsen gør ikke altid vildt ondt, men det er en hyppig årsag til let til moderat tandpine. Her kan bakterierne nemlig sidde langs tandkødet og æde sig ind i det. Når dette sker, så kan det sagtens ske, at du kommer til at mærke noget smerte fra disse bakterier.

Tandbylder fra andre problemer

Både huller, tandkødsbetændelse og flere andre tilstande kan føre til en opståen af tandbylder. Dette er faktisk små ophobninger af betændt materiale. Disse opstår, når bakterierne ikke kan komme nogle steder hen, og dermed ikke kan fjerne sig fra området.

Inde i bylden vil der ophobe sig både bakterier og generelt betændt materiale. Dette giver et øget tryk, som kan begynde at gøre rigtigt ondt og forårsage tandpine. Dette kan, som sagt, komme på baggrund af andre smerter, som du tidligere har haft, og som måske ikke er blevet behandlet helt, som de skal.

Hvordan fjerner man tandpine?

Som du forhåbentligt kan høre, så er det, hvis ikke andet, vigtigt aldrig at lade tandpinen komme i første omgang. At passe ordentligt på sin mund og sine tænder er her vigtigt. Ikke kun fordi, at det forhindrer disse smerter, men også fordi, at du ikke får mere end et sæt tænder som voksen!

Når det er sagt er tandpine, som vist, ofte resultatet af forskellige og nogle flere ting på én gang. Derfor er der et simpelt råd, som skal bruges, hvis du har tandpine – kontakt din tandlæge!

Forklar dem smerterne og følelserne, og få en tid, så du kan få gebisset undersøgt nærmere. Det er nemlig de professionelle, som bedst kan vurdere, hvad der bidrager til din tandpine, og som dermed også bedst kan være med til at stoppe den igen!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *