Nyheder

Træning på ferien – hold formen ved lige

Formen er altid svær at holde ved lige, når man er på ferie. Det bliver kun sværere jo mere, du træner i hverdagen. Det kan være svært at jonglere både kulturelle oplevelser og den obligatoriske fitnesstræning.

Men du behøver ikke et fitnesscenter for at holde formen ved lige på ferien. Du kan naturligvis ikke opnå samme effektivitet i din træning, medmindre du finder et fitnesscenter på ferien (og har tid til det) – men der er mange andre aktiviteter, du kan lave for at holde formen ved lige.

Her er vores råd til at holde formen ved lige på ferien.

Prioriter din træning

På ferien skal der være tid til det, der er planlagt. Det betyder, at du sandsynligvis ikke har tiden til et 2 timers pas. Så hvis du har mulighed for at styrkeløfte på rejsen, anbefaler vi, at du fokuserer på de store øvelser i stedet for små isolationsøvelser, som typisk er de mest tidskrævende.

Derudover kan du naturligvis også lave superset for at speede processen endnu mere op.

Træn kropsvægtsøvelser

Hvis du ikke har adgang til et fitnesscenter, anbefaler vi, at du gør brug af kropsvægtsøvelser for at holde formen ved lige. Der er ikke meget muskelvækst i det, men det er en fin måde at variere din sædvanlige træning på og undgå tab af muskelmasse, mens du er afsted.

Brug naturen

Hvis du er afsted på ferie et sted, hvor naturen fylder rigtig meget i form af skove, kan du også gøre brug af dette. Det er en sjov og anderledes måde at træne på. Du kan f.eks. lave pull-up variationer i grene, løbe bakkeløb eller, hvis du er heldig, finde en udendørs legeplads, der typisk kan bruges til en hel del træning.

Kosten er det vigtigste

For mange er ferie lig med en anderledes kost. Måske flere restaurantbesøg eller generelt lidt federe mad på grillen – for nu er det jo ferie. Men det er her, du kan begrænse tabet af muskelmasse allermest. Bare sørg for at spise sundt og varieret – med lidt mere konkrete ord; få dine makronutrienter. Så er du godt dækket ind.

Redskabstræning

Du kan med fordel tage redskaber med i rejsetasken for at peppe din træning lidt op. Det kan f.eks. være sjippetov, elastikker, abroller eller lignende redskab.

Lidt træning er bedre end ingenting

Der sker ikke det store ved at misse en dag eller to, mens du er afsted. Det er bedre at træne end lille smule, end det er at undvære træningen fuldstændig.

Derudover skal du naturligvis også huske på, at du er på ferie for at hygge dig og have det sjovt. Lad ikke træningen komme i vejen for dette – du kan altid indhente det forsømte.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *