Sundhed

Sådan får du det maksimale ud af din træning på et løbebånd

Når du løber på løbebånd, er det en god ide, at du tager dig dine forholdsregler, så du får mest muligt ud af din træning.

Det er rigtig sundt at løbe, og det er en god konditionstræning. Nogle løber udenfor hele året, mens andre foretrækker at løbe på løbebånd hele året, fordi det giver dem mulighed for at kombinere med de andre maskiner, der er i træningscenteret. Nogle kombinerer de to og løber udenfor om sommeren og på løbebånd om vinteren.

Lige meget om du løber på løbebånd eller ror på en romaskine, er det vigtigt, at du stadig yder alt, hvad du kan, for at få maximalt ud af din træning. Vi kommer med fem gode råd her til, hvordan du kan få det maksimale ud af din træning på løbebånd.

1. Hold øje med din træning

Når du træner på løbebånd, giver det dig en god mulighed for at holde styr på, hvor mange kalorier du forbrænder, hvor langt du løber hver gang, og hvor hurtigt du gør det. Det er en rigtig god måde for dig at holde styr på, at du bliver ved med at yde lidt mere, hver gang du træner på løbebåndet.

2. Sørg for at ranke ryggen og nakken på løbebåndet

Hvis du er vant til at løbe uden for, vil du nemt kunne komme til at hænge lidt i ryggen og nakken, når du løber. Det skyldes, at du er vant til at bevæge dig fremad. Fremdriften gør, at du naturligt kommer til at holde ryg og nakke rank. Når du løber på løbebånd, bliver du på stedet. Det ændrer lidt på den måde, som du løber på.

3. Løb sammen med en makker

Noget af det, der virkelig gør, at du får det maksimale ud af din træning, er, at du kommer af sted, og at du har det sjovt. Det er din makker en perfekt hjælp til. Hvis du gerne vil træne sammen med en, der løber meget hurtigere eller meget langsommere end dig, kan det være en fordel for jer, at I løber på løbebånd ved siden af hinanden, i stedet for at løbe udenfor. Så kan I løbe i hver jeres tempo, men stadig løbe sammen.

4. Løb op af bakke

Når du løber på løbebånd, behøver du ikke kun at løbe lige ud. Du kan for eksempel også udfordre dig selv ved at sætte en hældning på båndet. På den måde kommer du til at løbe op af bakke. Der er programmer på løbebåndet, hvor det gradvist begynder at hælde mere og mere.

5. Løb i forskellige intervaller

Hvis du gerne vil kunne løbe hurtigt, er det vigtigt, at du bliver ved med at presse dig selv. På løbebåndet har du mulighed for at lave programmer, hvor du løber i intervaller. Der kan du for eksempel løbe et interval på den hastighed, som du foretrækker, et interval, hvor farten bliver sat op, et, og så tilbage til det tempo, som du foretrækker.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *