Sundhed

Bør du give dig selv et sundhedstjek?

Hvor sund er du egentlig? De fleste af os er af den overbevisning, at så længe vi har det godt, så er vi vel sunde nok. Måske vi inderst inde også stadigvæk har en idé om, at vi er unge og friske, og sygdom er for gamle mennesker. Men faktisk går flere og flere rundt med skjulte sygdomme eller med overhængende fare for at udvikle livsstilssygdomme. 

Mænd er generelt dårligere til at komme afsted til læge end kvinder er, men begge køn er dårlige til at se realiteterne i øjnene og få be- eller afkræftet det hos en professionel sundhedsfaglig person. Måske det skal være i år, du får lavet en status på din sundhed? Sådan griber du det an:

 

Bestil et sundhedstjek hos din læge

 Du kan altid få din læge til at foretage et alment sundhedstjek af dit helbred. Lægen tjekker for symptomer på de mest forekommende sygdomme, men har du specifikke symptomer, kan han teste for forskellige sygdomme med blodprøver. Han kan også fortælle dig, om du bør få eller forny specielle vaccinationer f.eks. stivkrampe. En vaccination kan virkelig gøre underværker – både når du befinder dig i Danmark men også i udlandet – og du kan heldigvis blive meget klogere på området her.

Mange går rundt og lider af vitaminmangel f.eks. på grund af en ensidig kost eller lignende. Det kan føre til symptomer som f.eks. træthed og koncentrationsbesvær. Derfor er det vigtigt, at du skriver de symptomer ned, som du er blevet særlig opmærksom på indenfor den sidste tid, så du kan vende dette med din læge.

Husk også at få kigget eventuelle mistænksomme modermærker efter, og er du mand over 40, bør du også få tjekket dine testikler for potentielle knuder.

Selvfølgelig vil dit sundhedstjek ikke kunne give et dybdegående billede af, hvorvidt du fejler noget, men det kan give en overordnet indikation på, hvorvidt der er noget, man skal undersøge nærmere.

 

Få lavet en gentest

 I dag er vi så langt fremme teknologisk, at du kan få klarlagt sygdomme, du er disponeret for i fremtiden. Dette kan man få undersøgt via en gentest, der kortlægger dine gener, og om du har anlæg til f.eks. livmoderhalskræft eller demens.

Har ens mor f.eks. haft brystkræft, kan du gennem gentesten få svar på, om du bærer samme arvelige gen herfor og herefter tage dine forholdsregler.

Men du skal selvfølgelig også være varsom med disse tests. Du kan f.eks. få svar på, om du kommer til at udvikle sygdomme, som man på nuværende tidspunkt ikke kan helbrede. Hvad vil et sådan svar betyde for din livslyst? Tænk dig om, før du bestiller din test, og find ud af, hvilke svar, du gerne vil have, og hvilke, du ikke ønsker besked om.

 

Få din livsstil gennemgået af en diætist

Mange af os går rundt og er tyndfede. Det vil sige, at vi udadtil er slanke og ser sunde ud, men faktisk er i overhængendende fare for at udvikle livsstilssygdomme. Hos en diætist kan du få målt din fedtprocent og finde ud af, om du har farligt fedt omkring dine organer. Her kan du desuden få en indikation af, om din fysiologiske alder stemmer overens med din fysiske alder. Et BMI er en god indikation på, om du bør ændre livsstil, men det tager ikke højde for, om du har meget muskelmasse og derfor vejer mere, eller om du måske er overvægtig, men ellers er i god form.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *