Sundhed

Sådan træner du dig til god røv

Det bliver mere og mere populært at have en rund og stor bagdel, og det er særligt den amerikanske realitystjerne Kim Kardashian, der har ændret dette og har fået sat standarden for hvad vi i dag anser for den perfekte krop.

Mange spekulerer i, at Kim Kardashians numse ikke er ægte, men det ændrer ikke på, at en stor bagdel er blevet populært på grund af hende. Og sådan en kan du træne dig til! Bagdelen er bygget op af tre hovedmuskler, gluteus minimus, medius og maximus, og det er disse tre muskler, du skal træne for at få en større og rundere bagdel.

Der findes mange øvelser, der alle træner disse muskler, og du kender sikkert allerede til squats, som er en øvelse, hvor du går ned i knæene og rejser dig igen. Jo mere vægt, du kan tage i squats, jo stærkere bagdel.

Derudover er også øvelsen hip thrust rigtig god, og en af de øvelser, der isolerer særligt dine glutes og gør dem større og giver dig en rundere bagdel.

Hip thrust foregår med skuldrene på en bænk, og fødderne i jorden. Du har en vægtstang på hofterne og støder opad, mens du klemmer ballerne sammen. Det er en fantastisk øvelse til at få den perfekte runde bagdel.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *