Sundhed

Denne artikel er skrevet i samarbejde med holdet bag Fitto.dk – Din genvej til en sundere livssstil.

Der findes ikke noget bedre end at kunne bestige 40 trappetrin uden at blive forpustet, være fyldt med energi og overskud og ikke mindst føle sig sund og rask. At komme i god form kan for mange føles som en umulig opgave. Dog kan vi – uden at tøve – slå fast, at det bestemt IKKE er umuligt for dig at komme i dit livs form, så 40 trappetrin m.m. føles så let som ingenting.

I denne artikel kan du læse om, hvordan du med landevejscykling kan komme i dit livs form. Artiklen henvender sig til alle aldre og persontyper, da landevejscykling er for alle og ikke forbeholdt tynde mænd med barberede ben.

Derfor er landevejscykling god konditionstræning

En af de helt store grunde til at dyrke landevejscykling skyldes, at denne sportsgren er uhyre effektiv, når det kommer til fedtforbrænding og konditionstræning. Det kræver energi og kræfter at træde rundt i pedalerne, hvilket har en yderst positiv effekt på din krop.

Oplev det smukke landskab på tætteste hold

En anden kæmpe fordel ved at cykle på landevej er, at du vil opleve en masse smuk natur på din vej. Cykling er en fantastisk sportsgren, der tager dig forbi mange unikke landskaber. Du vil meget hurtigt opdage steder i dit nærområde som du ikke turde håbe på fandtes.

Er landevejscykling dyrt?

Svaret er nej. Sportsgrenen er selvfølgelig dyr, hvis du ønsker det bedste af det bedste udstyr osv. – det gælder for langt de fleste træningsformer. Dog behøver du bestemt ikke at køre på det dyreste udstyr, hvis du ”blot” har et mål om at forbedre din form og måske tabe et par kg. I dag er det muligt at få ganske fine landevejscykler til kun 4-5.000 kr. inkl. det mest nødvendige udstyr.

Vedholdenhed er nøglen til succes

Hvis du virkelig vil se resultater, så er der ingen tvivl om, at du skal være vedholdende i din træning. Der er ingen som siger, at du skal træne fem gange om ugen for at komme i bedre form. Tit og ofte er det faktisk rigeligt at cykle 2-3 gange om ugen, hvis du gerne vil i bedre form, tabe dig eller blive bedre til at cykle. Det er ekstremt vigtigt, at du er kontinuerlig i din træning. Det vil sige, at du skal stræbe efter at få trænet 2-3 gange om ugen HVER uge.

Din formfremgang vil gå meget langsomt/være ikke eksisterende, hvis du holder flere ugers pause og lignende. Derfor er det vigtigt, at du holder dig selv i gang! Et godt tip er at alliere dig med en træningsmakker eller to. På den måde kan I motivere hinanden til at komme af sted. Derudover er det også ekstremt hyggeligt at cykle flere sammen. På den måde kan I i fælleskab dele de gode cykeloplevelser

Boost din kondition med intervaltræning

Er du den ambitiøse type, der vil have det maksimale ud af hver eneste træningstime, så er intervaltræning uden tvivl noget for dig. Intervaltræning er kendt for at rykke din form fra 0-100 på meget hurtig vis.

Hvordan intervaltræner du?

Der findes et væld af forskellige metoder i forhold til intervaltræning. Korte og lange intervaller, spurt, langsomt og hurtigt tråd, lange og udmagrende ture, korte og intense ture. Mulighederne er mange. Der er ingen tvivl om, at du får mest muligt ud af din intervaltræning, hvis du har en pulsmåler og-/eller en wattmåler. Hvis du ikke har nogle af delene, kan du dog stadig intervaltræne. Herunder har du et eksempel på, hvordan en intervaltræning kan se ud, hvis IKKE du har puls- og-/eller wattmåler.

  • 10 minutters opvarmning (let tråd, du skal være i stand til at snakke uden at blive forpustet)
  • 5 minutters tempokørsel (hurtigt tråd med middel til hård belastning belastning, du skal være presset på åndedrættet uden at ”brænde helt ud”
  • 10 minutters pause (let tråd, mælkesyren skal rystes ud af benene)
  • Gentag ovenstående (minus opvarmningen) 3 gange
  • Slut af med 10 minutters nedkøling, hvor du arbejder pulsen ned

Du kan blive klogere på landevejscykling på Cyklingdanmark.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *